Kongeloven

Paragraf 1
STK. 1
Alle love, herunder også domsfældelser, skal være retfærdige

STK. 2
Al tilbedelse, udbredelse eller lignende af usande guder er forbudt. Samtidigt er tilbedelse af destruktionen, den mørke dæmonologi som guddomme forbudt. Det er tillige forbudt at tilbede eller udbrede Fanabina troen offentligt.

STK. 3 - Legemlig skade
Alle former for fysisk skade af andre personer er forbudt.
STK. 3A
Undtaget er skade berettet på fredløse, samt erklærede fjender af Storriget Etos.

STK. 4 - Tyveri
Alle former for tyveri er forbudt ved lov.
STK. 4A
Tyveri af ikke-materielle ting, såsom fornuft, sjæl eller lignende, er forbudt.
STK. 4B
Salg, såvel som besiddelse, af urter der kan fratage personers dømmekraft eller frie vilje er forbudt.

STK. 5 - Løgn
Alle former for usandt vidneudsagn, eller vidnesbyrd, er forbudt.
STK. 5A
Udbredelse af usand udsagn vedrørende personer af adelig eller gejstlig stand, samt konge-myndigheden, herunder dennes embedsmænd, er forbudt.
STK 5B
Udbredelse af usand udsagn vedrørende statsreligionerne, eller adelige grupperinger, samt Storriget Etos, er forbudt.

STK. 6 - Medløberi
Alle former for medvirken til ulovlig aktivitet, herunder direkte brud på loven, er forbudt.

STK. 7 - Hærværk
Alle former for skade, herunder ødelæggelse, af andres ejendom er forbudt.

STK. 8 - Opførsel
Alle former for forstyrrelse af den offentlige ro og orden er forbudt.
STK. 8A
Anstødende adfærd, inkluderende men ikke begrænset til, ublufærdighed, er forbudt.
STK. 8B
Truende adfærd, inkluderende men ikke begrænset til, opfordring til lovbrud, er forbudt.
STK. 8C
Enhver opfordring til splid i befolkningen er forbudt.

STK. 9 - Slaveri
Alle former for slaveri, herunder magisk kontrol, er forbudt.
STK. 9A
Undtagelser bedømmes af den lokale Konge-myndighed.

STK. 10 - Falskmøntneri
Produktion eller udbredelse af ukurante betalingsgenstande er forbudt.

STK. 11
Enhver form for hindring i, eller vanskeliggørelse af, opretholdelse af loven, herunder anholdelse, er forbudt.

STK. 12 - Selvforsvar
Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt.
STK. 12A
Overskrider nogen grænserne for lovligt nødværge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse.

Paragraf 2 - Fredløshed
STK. 1
Kun en Konge-myndighed kan idømme fredløshed.
Kun en Konge-myndighed kan ophæve fredløshed.

STK. 2
Den fredløse har ingen rettigheder under loven, men står stadig til ansvar over for den.
Den fredløses ord har ingen værdi.
Den fredløse har ingen stemmeret ved afstemninger.
Den fredløse har ikke krav på føde i tider med hungersnød.

STK. 3
Den fredløse kan ikke påkalde sig lovens beskyttelse.

STK. 4
Alle i følge med en fredløs er at regne for fredsløse, idet de er vidne om personens fredløshed.

STK. 5
Alle fjender af Storriget Etos er fredsløse, herunder grønhuder og sortelvere.

Paragraf 3 - Adelige
STK. 1
Adelige har ingen magt over kirkens folk, det være sig præster, akolytter, munke, boglærde, paladiner eller tempelvagter, samt personer der sidestilles med disse.
STK. 1A
Dette er kun gældende for Storriget Etos statsreligioner.

STK. 2
Adeliges ord vejer tungere end almindelige borgeres.

STK. 3
Adelige er kun at regne som sådanne idet det har den rette tro.
STK. 3A
Rettroende er at definere som en af de menneskelige Guder.

STK. 4 - Adelige privilegier
Ret til at eje jord.
Hals- og håndsret over sine folk og folk bosat på sine jorder.
Hals- og håndsret over alle lovbrydere der befinder sig på sine jorder.
Ret til at tilskrive love specifikt gældende for sine jorde.
Ret til at indkræve skatter på sine jorde.
Ret til at bære våben og opretholde en væbnet styrke.
Ret til at modtage hjælp fra sin herre såfremt ens len er truet

STK. 5 - Adelige pligter
Pligt til at opretholde at loven overholdes på sine jorder.
Pligt til at svare skat til sin herre enten i naturalier eller penge.
Pligt til at opretholde en hær, og stille den til rådighed for sin herre i krigstid.
Pligt til at opretholde orden til glæde for sine undersåtter.
Pligt til at forsvare sit len mod Storriget Etos fjender.

STK. 6
En adelige kan såfremt det ønskes udpege en egnet dømmende magt i sit len.

STK. 7 - Borgerværn
Den lokale lensherre kan indkalde borgere og bønder, herunder adelige af lige eller lavere rang, i området til et borgerværn under ledelse af den lokale myndighed, eller den deraf udnævnte anfører. Udeblivelse herfra straffes som desertering.

Paragraf 4 – Kirkens Folk
STK. 1
De menneskelige guder regnes som Storriget Etos statsreligioner.
STK. 1A
Gejstlige er overordnet set personer ansat til en decideret religiøs tjeneste i en kirke eller kirkelig institution, herunder alterdreng, kirketjenere, munk, paladin, tempelridder og præst af en hvilken som helst rang.

STK. 2
Gejstlige har såfremt de er underlagt en af de menneskelige Guder, religionsfrihed.
STK. 2A
Prædikener og andre religions-specifikke aktivitet tilladt i offentligheden, såfremt de ikke kommer i konflikt Paragraf 1 STK 8, vedrørende opførsel.

STK. 3
Alle gejstlige er underlagt loven, dog kan de tre statsreligioner kun dømmes af Inkvisitionen.

STK. 4
Gejstlige af rangen patriark og højere, af dvæske Guder, er at regne som at have diplomatisk immunitet.
STK. 4A
Såfremt det findes at lovbruddet er af mindre karakter, kan den gejstlige forvises fra Storriget Etos jorder.
STK. 4B
Såfremt lovbruddet er særligt grelt, herunder legemlig skade, kan adelige af rangen Baron eller højere ophæve immuniteten, og den gejstlige kan dømmes efter Etos Lovgivning.

STK. 5
Gejstliges ord vejer tungere end normale borgeres.

STK. 6
Såfremt ingen dømmende magt er at finde i et len, er øverste krike-myndighed, at regne som dømmende magt.

STK. 7
Statsreligionerne er undtaget fra at betale skat.

STK. 8
Det er kirkens pligt at sørge for at alle domssager behandles i overensstemmelse med Paragraf 1 STK 1.
STK. 8A
Såfremt det skønnes at en dom ikke findes i overensstemmelse med Paragraf 1 STK 1, er det kirkens pligt at gribe ind med nødvendige midler.

STK. 9
Det er kirkens pligt at sørge for at alle love opfylder Paragraf 1 STK 1

Paragraf 5 – Indbyggere i Storriget Etos
STK. 1
Det er enhver borgers pligt at være bekendt med lovens Paragraf 1.

STK. 2
Det er enhver borgers pligt at gribe ind overfor brud ud på loven.
STK. 2A
Såfremt det skønnes at være forbundet med fare at gribe ind overfor lovbrud, skal den lokale myndighed informeres om dette ved snarest mulig lejlighed.

STK. 3
Det er enhver borgers pligt at være behjælpelig med alle fornødne ressourcer ved rettergang, såfremt det skønnes nødvendigt af den lokale myndighed.

Kongens – Udøvende Magt
STK. 1
Kongelige gardister er at regne som udøvende magt.
STK. 1A
Såfremt det skønnes at den udøvende magt i et område findes utilstrækkelige, kan den lokale myndighed, overtage ansvaret.